| — | Mindy Kaling |
Så den her fra en anden au-pair, beskrivende onsdagene.
Heldigvis er der med i dag, kun 6 af dem tilbage!
Jeg vil SÅ gerne have den her plakat!!
Men den kan desværre kun købes i Cannes til selve festivalen.
Ved togstationerne hænger den dog som reklamen i en meget stor udgave, og jeg ville ønske at de var til salg her og i den størrelse.
Helt seriøst - jeg overvejer at smadre glasset og stjæle plakaten!
Fra imorgen og frem til d. 27. maj går alt Cannes-Bananes!!!
OG JEG GLÆDER MIG!!
I år er det Wes Andersons Moonrise Kingdom, der åbner festivalen og samtidig får den premiere over hele Frankrig - fantastisk! Så er det noget godt over det her triste franske forår.
Og jeg skal selvfølgelig ind og se filmen hurtigst muligt.
Det bliver en god festival!
“ … from their earliest years children live on familiar terms with disrupting emotions, fear and anxiety are an intrinsic part of their everyday lives, they continually cope with frustrations as best they can. And it is through fantasy that children achieve catharsis. It is the best means they have for taming Wild Things.” - Maurice Sendak
Det er virkelig underligt at have købt sin billet væk herfra….
Det er lidt som om man har trådt ind i en vente position, hvor man bare venter på at komme hen til det næste. Selvom at jeg ikke rigtig har noget der som sådan venter på mig.
Jeg har det ikke som om jeg vil væk herfra for alt i verden, men jeg ville egentligt bare gerne videre i teksten nu.
De her tanker kører, cirkulere og hopper og danser i mit hovedet for tiden. Og efter at jeg har prøvet at finde ud af hvorfor jeg er kommet ud i den her minimelankoli følelse, tror jeg, jeg er nået frem til at det må skyldes foråret eller manglen på samme.
Vejret hernede er rigtig kedeligt. Gråt, skyet og fyldt med regn. Og efter at have haft som gulerod, hele den mørke, lange og meget kolde vinter, et skønt solrigt og varmt forårs Paris, er det bare super antiklimaks at solen og foråret ikke helt synes at kunne enes..
